Forsiden på Bogen Askenfjeld

”Askenfjeld: Del 1 af Askens Magikere”
Forlaget Krabat 2022
Vinderroman i Forlaget Krabats fantasykonkurrence.
Highfantasy, YA. Første bog i en serie.
Køb bogen her

Resume:
”Jeg hvisker ikke om magi! Godnat!” får Mirja fremstammet. Hendes stemme lyder lille og skrøbelig, synes hun.
Barden løfter det ene øjenbryn. ”Nej. Du har ret. Magi vil heller ikke hviskes. Magi vil råbes ud i verden som en befaling.”

Ingen lægger mærke til Mirja, og hun foretrækker det sådan. Hun vil hellere iagttage mennesker og begivenheder på Askenfjeld. Dette ændrer sig natten før solhverv, hvor vildtmaneren Ravn ankommer til borgen. Han vender op og ned på Mirjas liv, og hun må indse, at hun har en rolle i et skæbnesvangert opgør mellem menneske og natur. Til sidst må Mirja træffe det sværeste af alle valg: Kan hun bryde skovens forbandelse og redde dem alle?


”Vildtmaner: Del 2 af Askens Magikere”
Forlaget Krabat 2024

Highfantasy, YA.
Køb bogen her

Resume:
Et vindpust roder op i Ravns viltre hår og får de blanke fjer på hans frakkeskuldre til at løfte sig. Han gør et ryk med hovedet for at stryge håret væk fra ansigtet og ser på Mirja. ”Du blev min død, og jeg bliver din!”Fuglene følger ham ud i natten.

Alt er forandret efter skovens brag. Både skoven og Mirja selv. Alle ved, hun er efterkommer af Askens Magikere og dermed rummer stærke kræfter. Rygtet spredes som en løbeild helt til kongens hof i Lionas Stad. En troldkvinde er tilbage på Askenfjeld!

Nye allierede og gamle fjender tvinger Mirja til at finde sin plads i en kamp, der kan koste hende livet – og sit hjerte.

Første bind i serien er vinder af KRABATs fantasykonkurrence


Novelle i Novellesamlingen “Verden er større end her”
Forlaget Leitura 2022 køb den hos Saxo her

Novelle i Antologien “SOLARPUNK”
Forlaget Krabat 2023
Køb bogen direkte hos forlaget

Novelle i Antologien “SKYGGESJÆLE”
Forlaget HEIMDAL 2024
Køb bogen her